Startside
Søgeord
Virksomheds Profil
Produkt
Nyt tilbehør
Links
Video, optænding
Konsulentbesøg
Tekniske spg
Skorstensfejning
Fyringsvejledning
KONTAKT
Totalløsning
Månedens tilbud
NET SALG





Lovgrundlaget for skorstensfejning.

 

Skorstensfejernes basisopgaver er det lovpligtige arbejde. Kommunen skal sørge for at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere. Hjelmen til dette findes i Bygge- og boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 239 af 27.april 1993 Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.

 

 

 

 

Heri står bl.a.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtig skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere.

 

Lovpligtigt skorstensfejerarbejde skal udføres af faglærte personer, der har bestået fagets svendeprøve eller mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse.

 

Skorstene tilsluttet mindre oliefyrede anlæg ( typisk villaer ) skal fejes mindst 1 gang årligt.

 

Skorstene tilsluttet pejse, brændeovne, petroleumsovne skal fejes mindst 1 gang om året.

 

Skorstene tilsluttet større oliefyrede anlæg ( typisk industri og beboelsesejendomme ) skal fejes mindst 2 gange om året.

 

Røgrør og røgkanaler fra ildsteder skal renses sammen med skorstenen og lige så ofte.

 

Fritstående skorstene med en lysningsåbning på indtil 75 cm. skal renses efter de bestemmelser der er gældende for den pågældende anlægstype.

 

Skorstensfejeren skal fjerne den sod der ved fejningen samler sig i ildstedet, eller andre steder.

 

Findes der i en skorsten glanssod, der ikke kan fjernes uden brug af mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at skorstenen udfræses, inden laget af glanssod medfører brandrisiko. Udfræsninger foretages på ejerens regning.

 

Skorstene, der er belagt med glanssod, som ikke kan udfræses, må ikke benyttes.

 

Skorstensfejeren kan efter forhandling med ejeren fastsætte hyppigere fejningsterminer.

 

Skorstene, røgrør og ildsteder der er behæftet med mangler eller ulovligt opført iht. regelerne i bygningsreglementet skal indberettes til Bygningsinspektoratet.

 

Alle oliefyrsejere har pligt til at lade skorstensfejeren kontrolmåle deres fyr én gang om året, medmindre De har en fast aftale om et årligt eftersyn med et OR-registreret servicefirma. Pligten gælder for alle fyringsanlæg der som hovedformål anvendes til bygningsopvarmning.

 

Skorstensfejerens måleinstrumenter skal kalibreres 2 gange om året, dette foregår på Måleteknisk laboratorium i Tønder.

 

Alle oliefyrede kedler skal renses mindst én gang om året.

 

Skorstensfejeren har fri adgang til de steder, hvor det er nødvendigt for at udføre lovpligtigt skorstensfejerarbejde.

 

Gebyr for lovpligtigt skorstensfejerarbejde opkræves sammen med ejendomsskatterne.